Teratogenese er dannelse af medfødte defekter.
Man har længe været klar over, at malnutrition, ioniserende stråling og virusangreb under graviditet kunne give anledning til udvikling af anomalier hos fostre, mens man ikke anså kemikalier for en stor risiko på grund af afgiftningsmekanismer og placentabarrierens beskyttende effekt.
Thalidomidaffæren i begyndelsen af 1960erne ændrede dog denne opfattelse. Thalidomid, der anvendtes mod morgenkvalme hos gravide, havde i basaltoksikologiske tests vist sig at være relativt nontoksisk og uden effekt i teratogenesetest i gnavere. Efter registrering af midlet konstateredes i de følgende år ca. l0.000 tilfælde af misdannede børn (phocomeli) inden sammenhængen blev opklaret og midlet trukket tilbage fra markedet.
Efter befrugtning gennemgår ovum et prædifferentierings stadium af 5-9 dages varighed, hvor det ikke er modtageligt for teratogene kemikaliers effekt (på nær celledød). Størst følsomhed findes i det embryonale stadium, hvor størstedelen af organogenesen foregår. Denne periode afsluttes hos mennesket i 14. graviditetsuge. I det efterfølgende føtale stadium, der er karakteriseret ved vækst og funktionel modning, er der ikke stor modtagelighed for udvikling af morfologiske defekter, mens der kan opstå funktionelle skader, f.eks. i CNS.
Test
Teratogen effekt undersøges i dyremodeller. Rotter, mus, kanin, hamstre er oftest anvendte, undertiden svin, da deres ernæring er mere lig menneskers. Det testede stof administreres i
varierende dosisniveauer (ofte tre) under organogenesen for den anvendte dyreart. Fostre fjernes kirurgisk dagen før normal fødsel (for at undgå kannibalisme og for at kunne observere resorptionssteder og døde fostre).
Følgende faktorer registreres:
- Antal af corpora lutea
- Antal og placering i uterus af implantationer, resorptioner, af døde fostre, samt af levende fostre
- De levende fostres køn
- Vægt af levende fostre
- Længde af levende fostre
- Anomalier hos alle levende fostre.’
Forsinkede effekter, som f.eks. CNS-skader, observeres på normalt fødte dyr, idet man lader nogle af dyrene føde deres afkom. CNS-defekter observeres ved neurofysiologiske metoder og adfærdstests.
Undersøgelse af teratogen effekt er endnu i sin vorden og er stadig forbundet med mange vanskeligheder, som f.eks. at der ikke altid er god overensstemmelse mellem effekt hos mennesker og hos forsøgsdyr. F.eks. er thalidomid hos mennesker teratogent i en dosis af 0,5-1 mg/kg, men viser ikke effekt hos rotter og mus ved dosering på 4000 mg/kg. Acetylsalicylsyre derimod, der erfaringsmæssigt ikke giver problemer hos mennesker, er et potentielt teratogen for mus, rotter og hamstre. Generelt er mekanismen for teratogenese og forskellen i effekt hos forskellige dyrearter lidet kendt, det samme gælder årsagen til tilsyneladende spontane malformationer hos mennesker.
Ved reproduktionsforsøg (eller fertilitetsforsøg) udsættes grupper af forsøgsdyr for teststoffet fra fravænning. Både hanner og hunner eksponeres, og hunnerne eksponeres gennem hele graviditets- og ammeperioden. F1-generationen eksponeres fortsat ved amning og i foderet og giver ophav til en F2-generation og senere en F3-generation, der eksponeres på samme måde. Dette forsøg giver oplysninger om eventuel ophobning af effekter ved eksponering gennem flere generationer. In vitro tests for teratogen effekt er endnu ikke rutinemæssigt anvendt, men flere cellekultursystemer har givet lovende resultater og vil muligvis kunne anvendes til screening.
Sidst opdateret 19. maj 2023