Testiscancer er betegnelsen for testikelkræft, der også kaldes for cancer testis, c. testis eller tumor testis.

Forekomst

• Prævalens er 8074 personer¹.
• Incidensen er gennem de sidste 50 år fordoblet til 300 pr. år i DK².
• Hvide mænd har en 40 gange højere incidens end farvede mænd².
• Testiscancer er den hyppigste kræftform hos mænd i 15-40 års alderen¹.
• Testiscancer udgør 1,6% af cancertilfælde hos mænd¹.
• Det er oftest børn under 5 år og mænd mellem 20 og 40 år der rammes af testis cancer. Ved børnene er der typisk tale om blommesækstumorer eller teratomer, hvor det hos mændende hyppigst er seminomer. Ved ældre mænd er det typisk lymfomer².

Ætiologi

Årsagen til testiscancer er ukendt.

Tumormarkører

Alfa-føtoprotein (AFP) udskilles af non-seminatøse tumorer og 40-60% med metastaser har øget serumkoncentration af AFP¹. Et forøget AFP-serumniveau kan derfor være tegn på metastase.

hCG-niveauet er også forøget hos 40-60% med metastatisk non-seminom og hos 15-20% med metastatisk seminom¹.

Risikofaktorer

• Kryptorkisme forøger risikoen for senere testiscancer med 1%¹.
• Tidligere kræft i den ene testikel øger risikoen for kræft i den anden side.
• Atrofi af testis, inguinalhernie og infertilitet øger risikoen.
• Familiær forekomst ved søskende, forældre eller afkom øger risikoen.
• Syndromer med unormal testisudvikling, som f.eks. Downs syndrom, Klinefelter syndrom og XY-dysgenese øger risikoen.

Opdeling

Testiscancer kan inddeles i germinalcellecancer og non-germinalcellecancer.

Testikulær germinalcellecancer kan yderligere opdeles i seminom og non-seminom, hvor seminomer udgår fra germinale epithelceller i sædkanalerne. Non-seminomerne er oftest blandingstumorer, dvs. består både af seminome celler og non-seminome celler, men da non-seminome celler er mest aggresive behandles de som non-seminome tumorer. De øvrige celletyper der indgår i non-seminomerne kan være embryonalcellecarcinomer, endodermal sinustumorer, chorioncarcinomer og teratomer.

Testikulær non-germinalcellecancer kan være leydigcelletumorer, sertolecelletumorer eller et malign lymfom.

Symptomer

• Uøm hård knude
• Sjældent hæmatospermi
• Gynækomasti (5%)

Diagnose

Diagnosticeres ofte udfra kliniske fund og sygehistorie. Sygehistorien er typisk en 20-40 årig mand der kommer med forstørret testikel eller hvor han kan føle en fast klump i testiklerne. I de fleste tilfælde er testiklen uøm, men der kan være ømhed og ubehag.

I almen praksis tages blodprøver i form af hCG, alfa-føtoprotein, LDH, leverfunktionsprøver og kreatinin. hCG og alfa-føtoprotein har høj specificitet, men lav sensitivitet overfor testiscancer¹. Dvs. hvis de er positiv er der stor sandsynlighed for testicancer, men negative prøver udelukker ikke testiscancer.

Diagnosen bekræftes ved ultralyd, kirurgisk eksploration, epididymo-orkiektomi og endelig ved histologi.

Obs. på Gynækomasti idet det kan være første tegn på testiscancer. Derfor skal testis palperes ved gynækomasti. Cirka 5% af patienter med testiscancer har også gynækomasti¹.

Symptomer kan også komme fra metastaser, hvilket hyppigt er rygsmerter, hoste, dyspnø, ødem i underekstremiteterne (obstruktion af v. cava) eller patologisk lymfeknude på halsen.

Hos 5% af dem med unilateral testiscancer, findes der carcinoma in situ (CIS) i den kontralaterale testis¹. Ubehandlet vil de fleste udvikle sig til testiscancer i løbet af 5-7 år.

Stadieinddeling

Testiscancers stadieinddeling baserer sig på udbredelsen og spredningen. Den kan inddeles i 4 stadier: Stadium I-IV.

• Stadium I: Der er kun cancer i testis.
• Stadium II: Cancer involverer testis og tunica vaginalis.
• Stadium III: Cancer involverer funiklen.
• Stadium IV: Cancer involverer scrotum.

Behandling

Kirurgi, kemoterapi og strålebehandling er behandlingsformerne der anvendes til testiscancer. Ved alle stadier udføres radikal epididymo-orkiektomi.

• Ved stadium I modtages ikke mere behandling, men blot kontrol.
• Ved seminom stadium IIa og IIb, kombineres med strålebehandling.
• Ved seminom stadium IIc, III og IV kombineres med kemoterapi.
• Ved non-seminom stadium II, III og IV kombineres med kemoterapi.

Kemoterapi

De mest anvendte cystostatika ved testiscancer er cisplatin, etoposid, belomycin og ifosfamid.

Prognose

Prognosen er god idet over 95% helbredes¹. Hurtig behandling er vigtig for prognosen. Tilbagefald efter behandling sker hyppigst inden for 2 år efter behandling.

For at opdage testis cancer er selvpalpation vigtig.

Metastaser

Testiscancer metastaserer typisk efter 2 år². Der ses typisk lymfogene metastaser og organmetaser til knogler, lunger og lever. Spredning sker lymfogent og hæmatogent.

Differentialdiagnoser

• Epididymitis
• Orchitis
• Hydrocele
• Spermatocele
• Testikeltorsion

Links

• Lægehåndbogen om Testiscancer

Referencer

1. Lægehåndbogen
2. M10-F Cancer Testis

Sidst opdateret 19. maj 2023