Thyreotoxicose er en tilstand hvor der ses forøget thyroid hormon i kroppen, uanset årsagen.
Hyperthyrodisme eller hyperthyreose er derimod en tilstand der opstår pga. øget produktion af thyroidhormoner i gl. thyroidea. Hyperthyreose er derfor et eksempel på thyreotoxicose. Ofte skelnes der dog ikke mellem de to tilstande.
Forekomst
Hyperthyreose er ca. 5 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Ætiologi
Skyldes i 45% tilfælde multinodøs toksisk struma, 40% diffus toksisk struma, 10% solitært toksisk adenom og 5% subakut thyreoditis. Hos yngre patienter er diffus toksisk struma hyppigst, mens multinodøs toksisk struma dominerer hos ældre.
Årsager til tyreogen hypertyreose er:
- Autoimmunt: Diffus toksisk struma (Graves’ sygdom)
- Non-autoimmunt: Multinodøs toksisk struma, Solitært toksisk adenom, hCG-overproduktion (mola/koriocarcinom, embryonalt testiscarcinom, hyperemesis gravidarum), Ektopisk thyreoideavæv (struma ovarii, metastaserende thyreoideacarcinom).
- Destruktion af gl. thyroidea: Subakut thyreoiditis (De Quervain), Stum (inklusive post partum) thyreoiditis, Thyreoiditis efter radiojodbehandling.
- Farmakologisk: Amiodaron, Jod excess, Excessiv thyreoideahormon indtagelse (thyreotoxicosis factitia).
- Sekundær hyperthyreose: TSH-producerende hypofyseadenom, Hypofysær thyreoideahormon resistens.
Symptomer
- Alment ses træthed, vægttab, øget appetit, varmeintolerans og søvnbesvær.
- Mentalt ses rastløshed/irritabilitet, emotionel ustabilitet, periodisk hypokaliæmisk paralyse.
- Ved øjne ses endokrin oftalmopati (Graves sygdom).
- Ved huden ses svedtendens, hårtab og negleforandringer.
- Ved muskler ses proksimal muskelsvaghed.
- Ved hjerte og lunger ses dyspnø, palpitationer og angina pectoris.
- Ved mave og tarm ses løs afføring.
- Gynækologisk kan ses oligomenoré og infertilitet.
Hos yngre ses ofte ved svære tilfælde et sygdomsbillede præget af såvel psykiske, kardiovaskulære, gastrointestinale og muskuloskelettale symptomer. Ældre patienter frembyder et mere atypisk billede, ofte med monosymptomatiske gener (atrieflimren, takykardi eller vægttab).
Cirka 20-30% har på diagnosetidspunktet ikke struma.
Diagnose
- Måling af S-TSH. En normal værdi udelukker med stor sandsynlighed dysfunktion i gl. thyroidea.
Behandling
Farmakologisk behandling: Antithyroid drugs (ATD) virker ved at hæmme thyroidea peroxidase og derved syntesen af T3 og T4.
- Methimazol (Thycapzol)
- Carbimazol (Neo-Mercazole, et pro-drug, der omdannes til methimazol)
- Propylthiouracil (PTU)
PTU har i store doser tillige en hurtigt indsættende hæmning af den perifere omdannelse af T4 til T3, hvilket kan anvendes klinisk ved udtalte thyreotoksiske tilstande.
Radioiodbehandling: Behandling med I-131 er en destruktiv behandling der emiterer hovedsageligt betapartikler, som har en meget kort rækkevidde. Hovedparten af strålingen afsættes derfor i kirtlen som ionisationsenergi, som påfører skade på cellens produktive apparat og DNA-materiale. Effekten sætter langsomt ind, ofte først efter 1-2 måneder.
Kirurgisk behandling: Fjernelse af dele af gl. thyroidea så ca. 2-4 g. efterlades.
Symptomatisk behandling: betablokker mod håndtremor og takykardi, Calciumantagonister mod kardielle gener.
Links
Sidst opdateret 19. maj 2023