Et træstetoskop eller lytterør er et redskab, der anvendes til at lytte til fosterets hjertelyd. Kaldes også for et pinard stetoskop eller et pinardhorn. Nogle jordemødre, måske særligt de ældre generationer, foretrækker stadig at bruge træstetoskop når de lytter efter hjertelyd.
Et alternativ til et træstetoskop er en Doptone. Doptonen kan opfange flere lyde og over længere afstand. Derfor kan det være lettere at fange hjertelyden med en doptone. Til gengæld er træstestoskopet måske bedre til at estimere fosterets position, fordi det netop kun fanger den lokale lyd.
Sidst opdateret 19. maj 2023