Tredagesfeber skyldes infektion med herpesvirussen HHV-6 og den kaldes den 4. børnesygdom. Sygdommen ses hos næsten alle børn under 3 år.
Ætiologi
Sygdommen skyldes infektion med HHV-6 der er en herpesvirus. Den smitter ved dråbesmitte og inkubationstiden er 9-10 dage.
Diagnose
Ved tredagsfeber får barnet feber på 39-40 grader i 3-5 dage. Efter feberen er faldet kommer der et rødt udslæt i 1-2 dage. Udslættet starter på nakke og hals og spreder sig til krop og arme, i nogle tilfælde også til ben og ansigt.
Behandling
Symptomatisk, fx. paracetamol til at dæmpe symptomerne fra feber. Barnet kan komme i institution når det er feberfri.
Sidst opdateret 31. maj 2023