Når man får tvillinger kan dette både være noget der giver en høj status som forældre og samtidig rigtig hårdt. Men hvordan bliver tvillinger egentlig til og hvilke slags findes der?

Ved de fleste ægløsninger frigives der kun et æg fra en af æggestokkene (ovarierne). Dette æg har 14 dage før ægløsningen vokset inde i æggestokkene og bliver nu skubbet ud i æggelederne (tuba uterina). Mens ægget var inde i æggestokkene, befandt den sig i en ovarisk follikel – men når ægget skubbes ud i æggelederne ved befrugtningen omdannes denne follikel til det gule legeme (corpus luteum). Denne danner bl.a. progesteron som får endometriet – de inderste lag af livmoderen – til at vokse og blive vaskulariseret. Så er endometriet klar ifald der sker en befrugtning.

Sædcellerne transporteres op i livmoderen og når de når til enden, deler de sig i to halvdele, så halvdelen rejser til den æggestok hvor der er et æg og den anden halvdel rejser til den æggestok hvor der ikke er et æg. På dette tidspunkt er sædcelleantallet reduceret fra ca. 2 millioner til kun omkring 1000 – dette illustrerer den hårde rejse en sædcelle er på når den rejser hen til ægget.

Når sædcellen møder ægget vil den forsøge at penetrere ægget. I det øjeblik at en sædcelle penetrerer bliver skallen helt hård og forhindrer andre sædceller i at penetrere ægget.

Ved befrugtningen fusioneres sædcellen og ægget og et haploid antal kromosomer bliver til et diploid antal kromosomer. Nu kalder man det for en zygot. Zygoten begynder på en masse celledelinger  og bliver til en blastocyst. Denne består af en indre cellemasse, kaldet embryoblast og et ydre lag af celler der kaldes trophoblast.  Det er trophoblasten der bliver til moderkagen. Ved kunstig befrugtning (in-vitro fertilisation IVF) er det blastocyster man sætter op i livmoderen (uterus). På dette stadie, der er ca. 1 uge efter befrugtningen er blastocysten klar til implantationen, der involverer at den bryder ind i endometriet – det inderste lag af livmoderen.

Fosteret er sammen med moderkagen (placenta) pakket ind i en dobbeltsæk, hvor den yderste hedder Chorion og den inderste hedder Amnion. Det er Chorion som syntetiserer og secernerer hormonet human chorionic gonadotropin (hCG) ved befrugtningen (fertilisationen), som påvirker det gule legeme (corpus luteum) til at blive ved med at secernere progesteron, selvom LH niveauet falder. Det er dette vedvarende progesteron niveau der forhindrer at endometriet bliver afstødt ved menstruation. Det er også hCG niveauet man måler i en graviditetstest – det er altså et hormon som fosteret selv producerer i sin ydre sæk Chorion.

Enæggede tvillinger (monozygote tvillinger)

Enæggede tvillinger kaldes monozygote fordi de stammer fra et zygot, dvs. fra en befrugtning mellem én sædcelle og ét æg. Der er altså sket en delingsfejl efterfølgende der gør at der er kommet tvillinger. Disse delingsfejl bliver mere hyppige med alderen og derfor får ældre kvinder typisk oftere tvillinger end yngre kvinder.

Man skelner mellem enæggede tvillinger efter hvorvidt de deler moderkage, deres amnion-sæk og hvorvidt de deler deres chorion-sæk. Tvillinger der deler amnion-sækken kaldes monoamniotiske mens de kaldes diamniotiske når de ikke deler amnion-sæk. Tvillinger der deler chorion-sækken kaldes monochorioniske, mens de kaldes dichorioniske når de ikke deler chorion-sæk. Yderligere kan man altså skelne mellem en fusioneret placenta og en ikke fusioneret placenta.

Monochorioniske og monoamnioniske tvillinger, dvs. hvor de deler både deres chorion-sæk og amnion-sæk er sjældent, men sker alligevel i 10% af alle graviditeter med enæggede tvillinger (( http://multiples.about.com/od/tttsfaq/f/TTTS_What.htm )).  Dette er en meget farlig situation, da det kan give Twin-to-twin transfusion syndrom (TTTS), hvor der er et problem med moderkagen under udviklingen af blodkar, så blodflowet til de enkelte babyer kan blive påvirket. Det betyder at den ene baby kan blive bloddoner for den anden, hvilket kan give en sundhedsrisiko for begge babyer.

Tveæggede tvillinger (dizygote tvillinger)

Tveæggede tvillinger kaldes dizygote tvillinger, fordi de stammer fra to zygoter, dvs. to befrugtninger mellem to sædceller og to æg. Fejlen her er altså at der er frigivet et æg fra hver æggestok. Det betyder at både de sædceller der rejser til venstre og de sædceller der rejser til højre vil møde og kunne befrugte et æg.

Det er ofte ældre kvinder eller kvinder der har været i IVF-behandling som får tvillinger. Dette skyldes at æggestokkene har en tendens til at frigive flere æg ved en fejl inden menopausen. Ved IVF-behandling skyldes det ofte at man sætter mere end et æg op for at øge sandsynligheden for en implantation.

De fleste tveæggede tvillinger er dichorioniske og diamnioniske, dvs. har hver deres chorion-sæk og hver deres amnion-sæk. Der findes dog tveæggede tvillinger der deler deres chorion-sæk, dvs. er monochorioniske.

Sidst opdateret 30. maj 2023