Her betragtes receptoren som et molekyle der enten kan have en aktiv eller inaktiv tilstand. I aktiv tilstand vil receptoren kunne igangsætte intracellulære reaktionsveje, men ikke i inaktiv tilstand. I denne model kan agonister øge sandsynligheden for at receptoren er aktiv. Antagonister kan stadig blokere for binding af en agonist, men kan også virke ved at øge sandsynligheden for at receptoren er inaktiv – en sådan antagonist kaldes en invers agonist.

Sidst opdateret 19. maj 2023