Type 1 Diabetes Mellitus

Autoimmun sygdom der rammer betacellerne i de langerhanske øer i den endokrine del af pancreas. Dette gør at der ikke kan syntetiseres insulin. Derved stiger blodsukkeret og glukose kan ikke komme ind i cellerne.

Insulins virkning. Ved insulinmangel forstærkes de gule pile.
Insulins virkning. Ved insulinmangel forstærkes de gule pile.

Se også Type 2 Diabetes Mellitus.

Behandling

Behandlingen er tilførsel af insulin hvilket ofte sker ved en intramuskulær injektion. Ved patienter der er god til at passe deres insulinbehandling kan der ordineres en insulinpumpe der løbende doserer insulin over hele døgnet og dermed gør det mere stabilt.

Behandlingen er en balance mellem indtag af mad, fysisk aktivitet og insulindosis. Det kræver derfor at patienterne løbende måler deres blodsukker, for at justere insulindosis. Formålet med behandlingen er at reducere tilfælde af hypoglykæmi og opnå:

  • Blodglukose før måltiderne er 4 til 6 mmol/l
  • Blodglukose 1½ time efter måltidet er mindre end 10 mmol/l
  • Blodglukose ved sengetid er 6 til 8 mmol/l
  • Ingen alvorlige insulin følinger
  • Ingen til to insulin følinger per uge

Det normale insulinbehov er ca. 0.6 IE / kg kropsvægt. Det basale behov er 1 IE/time.

Der findes flere præparater med insulin:

Præparater Virkning
Humalog / NovoRapid / Apidra Hurtigtvirkende insulinanalog
Actrapid, Humulin Regular, Insuman rapid Hurtigt virkende human insulin
Insulatard, Humulin NPH Intermediært virkende insulin
Mixtard (30/70) Blandet insulin
NovoMix 30, 50, 70 Blandet analog insulin
Lantus, Levemir, Tresiba, Toujeo Langsomtvirkende insulinanalog

Generelt skelnes mellem hurtigtvirkende insulin og langsomtvirkende insulin. Hurtigtvirkende insulin gives subkutant på abdomen med et skråt indstik. Langsomtvirkende insulin gives subkutant på låret med et skråt indstik i en løftet hudfold evt. kun 1/2 i bund. Blandingsinsulin injiceres oftest i abdomen, men kan også i låret.

Bemærk at nogle kan nedbryde insulin subkutant. Disse kan have en gavnlig virkning af at overgå til intramuskulær behandling i stedet.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *