Et urinkateter er et rør, der går ind i blæren med det formål at:

• kunne tømme blæren
• måle diuresen
• tømme blødning
• undgå overdistension og nyrepåvirkning.
• bevare nyrefunktionen
• undgå stase og reflux
• undgå og/eller behandle infektion
• bevare blærens funktion og kontrakt

Det er normalt forbundet med en drænpose der opsamler urinen. Dette kan være en benpose der er en mindre pose der kan fastspændes på benet eller en større drænpose.

Indikation

• Urininkontinens
• Urinretention
• Operation, f.eks. TUR-P
• Neurologiske tilstande, såsom multipel schlerose, rygmarvsskader eller demens

Typer

Der findes mange forskellige typer af katetere, hvor forskellen f.eks. kan være materialer (latex, silikone eller teflon). Typer af katetere kan f.eks. hedde Foley, Nelaton, Tiemann.

Generelt anvendes altid det mindst mulige kateter. Nogle patienter har dog brug for et større urinkateter, for at kunne styre urinlækagen eller fordi de har blodig urin.

Der findes 3 typer af kateterbehandlinger.

• Indlagt kateter (KAD,suprapubisk kateter)
• Kondom kateter (uridom)
• Intermitterende kateter

Komplikationer

• Allergi eller overfølsomhed overfor latex
• Blæresten
• Blodforgiftning
• Hæmaturi
• Nyreskader (normalt kun ved langvarigt brug af indlagte katetre)
• Urethraskade
• Urinvejsinfektioner eller nyreinfektioner

Stort set alle har bakteriuri efter 1-2 uger med KAD. Mange af disse får før eller siden symptomgivende urinvejsinfektion. Disse urinvejsinfektioner udgør 20-40% af alle urinvejsinfektioner og er den hyppigste type af hospitalsinfektion. Den mest effektive måde at undgå disse infektioner på, er at lade være med at lægge kateter. Derfor bør kateter kun anvendes hvor det er højst nødvendigt.

Hyppige smitteveje ved katetere er:

• Infektion langs kateter op gennem urinrøret.
• Smitte ved skift af slange til drænpose.
• Manglende antiseptisk middel i drænpose.
• Forurening i forbindelse med tømning af pose.

Sidst opdateret 19. maj 2023