Urolithiasis er sten i urinvejene, der traditionelt inddeles i øvre (nyresten og uretersten) og nedre (blæresten og urethrasten) sten i urinvejene. De kan være fra få mm store til at de udfylder hele calyxsystemet eller pelvissystemet. De kan være calciumindeholdende, infektionssten, urinsyresten og cysteinsten.
Forekomst
- Rammer 20% mænd og 7% kvinder.
- Recidiv på 50%
Ætiologi
Sker ved højt koncentration af disse i urinen, altså ved lav diurese. I urinen findes også citrat og andre stoffer der modvirker mod nyresten.
Symptomer & sygehistorie
- Smerter der er hyppige, hurtigt indsættende, intense og næsten konstante, Kan vare i nogle timer og forsvinde i timer eller dage og recidivere.
- Er stenen i calyces, pelvis eller øvre ureter, vil smerten være i flanken med evt. udstråling til abdomen.
- Ved lokalisering i nedre ureter vil smerten være være i lysken med udstråling til scrotum/labia.
- Kvalme og opkastning
- Hæmaturi, dog sjældent makroskopisk synlig
- Feber hvis der tilkommer infektion i den tilstoppede urinvej
- Evt. distenderet abdomen hvis stenen har forårsaget tarmparalyse
Diagnose & udredning
Der skelnes diagnostisk imellem MIAF-urolithiasis (urinsyresten) og idiopatisk calcium-nefrolithiasis. Idiopatisk calcium-nefrolithiasis dækker også over infektionssten og andre typer af sten.
Urinsyresten er ikke synlige på røntgenbilleder og disse skal opspores da de ellers kan resultere i nyrefunktionsbeskadigelse.
Behandling
- Der gives smertebehandling med først NSAID og dernæst stærke opioider
- Ved obstruerende uretersten der ikke kan smertedækkes ordentligt kan der lægges en perkutan nefrostomi der giver tryklindring
- Tilstødende infektion behandles
- Der kan gives alpha-1 receptorblokkere der relakserer den glatte muskulatur i ureter, og øger chancen for spontan stenpassage
- Der kan gives Ekstrakorporal Chokbølge-Litotripsi (ESWL) hvor en chokbølge knuser stenen. Kan ikke anvendes ved meget store sten eller hos overvægtige.
- Sten kan også fjernes endoskopisk med nefroskop
Profylaxe
- Hypercalciuri er en risikofaktor. Der kan gives et thiazid-diuretikum der nedsætter calcium i urinen
- Hypocitratiuri der kan behandles med kaliumcitrat
- Hyperoxaluri der kan behandles med rigeligt væskeindtag. Gerne over to liter om dagen
- Reduktion i indtag af animalsk protein og
- Reduktion i indtag af fødevarer med oxalat (rabarber, spinat, kakao og the)
Data
- Synonymer: Sten i urinvejene
Sidst opdateret 19. maj 2023