Labyrinthus membranaceus (LM) (Den vestibulære del) er indlejret i Os temporale omringet af perilymfen. Selve LM er fyldt med endolymfe. LMbestår af to sække, utriculus og sacculus samt tre hindede buegange, ductus semicircularis posterior, ductus semicircularis superior og ductus semicircularis lateralis. Hver af disse har en lille udposning, ampulla, tættest på utriculus. Man finder sensoriske epithelceller med hårceller fem steder. Hver af ampullae i ductus semicircularis besidder disse samt utriculae & sacculae. I utriculus og sacculus hedder det marculae og i amullae hedder det crista.

Flow af endolymfen i ductus semicircularis får cupula til at flytte sig og dermed bøjer cilierne sig. Dette aktiverer eller inhiberer sensoriske celler afhængig af hvilken vej de bøjes. Rotation af hovedet får endolymfen til at bevæge sig i ductus semicircularis. Den utriculære macula er horisontalt stillet, dvs ved neutral hovedstilling. Tilter man hovedet til en af siderne vil otolitterne trække i cilierne og udløse et respons. Forskellige vinkler af hovedtiltning skaber forskellige aktiviteter af macular hårcellerne.

Utriculus orienterer om hovedposition i et sagittal plan (lateralt tilt) og sacculus orienterer om en transversal akse (dvs. flexion & extension). Det vestibulære apparat besidder det der kaldes statisk sensivitet, dvs. at der er konstant signal transmission til hjernen om hovedstilling. Lineær respons sker kun via utruculus og sacculus (da der ingen rotation sker i denne form for bevægelse).

De primære afferente fibre ender i nc. Vestibularis (eller det vestibulære kompleks da nc. Vestibularis består af 4 hovedkerner). De fleste fibre fra ductus semicircularis ender i den superiore del og den rostrale del af den mediale nucleus. Fibre fra utriculus ender i den laterale nucleus. Fibre i den superiore nucleus reagerer bedst på rotationsbevægelser af hovedet, hvor den laterale del reagerer bedst på statisk position. Nc. Vestibularis får også afferente fibre fra reticulær formation, mesencephaliske nuclei og cerebellum. Nc. Vestibularis sender efferenter til:

• motorneuroner i rygmarven
• nuclei for extraoculære muskler
• cerebellum

Information fra det vestibulære apparat har indflydelse på muskler som er med til at holde balancen samt øjenbevægelsen, så retina bliver holdt stationært under bevægelse af hovedet. De fleste fibre til rygmarven kommer fra den laterale vestibulære nucleus og danner tractus vestubularis lateralis (somatotopisk organiseret). Fibrene descendere i funiculus ventralis og ender i forhornene på α og γ motorneuroner. Denne tragt har indflydelse på muskler som er med til at vedligeholde balancen.

Tractus vestibularis medialis descenderer også i funiculus ventralis og opstår i nc. Vestibularis medialis. Disse går ikke længere ned end de øverste thorakale segmenter og menes at have betydning for bevægelse af hovedet. Fibrene til nuclei af de extraoculære muskler kommer fra nc. Vestibularis superior og nc. Vestibularis medialis. Fibrene forlader kernen medialt og indtræder i FLM.

Yderligere fibre går desuden fra Nc. Vestibularis inferior et Nc. Vestibularis medialis til cerebellum.

Vestibulo-oculærreflex:

• Primær afferente fibre fra crista i ductus semicircularis.
• Neuroner fra nc. Vestibularis til nucleus af extraoculære muskler
• Motorneuroner I disse sender deres axoner ud til de extraoculære muskler.

Vestibulær nystagmus: F.eks. man drejer hovedet i en retning konstant, ser man saccadiske bevægelser af øjnene. Muskelten og strækrefleks er med til at understøtte balancen. Kutane lavtærskels mekanoreceptorer under fodsålen er med til at sende signaler til hjernen via BLM, som derefter behandles for fordeling af tykket på foden, og er dermed med til at styre balanceevnen.

Visuelle impulser er med til at forbedre balanceevnen, da man er i stand til at se en ændring af omgivelserne. Falder man uventet fra en given højde, sættes det vestibulære apparat i gang og kontrahere muskler i benene som forberedelse på landing af faldet. Vestibulære receptorer informerer om hovedposition i rummet, hvor proprioceptorer i nakken informerer om bevægelser og position af kroppen i relation til hovedet.

Labyrintreflexen udgør sensoriske impulser fra ductus semicircularis & utriculus. Når denne arbejder alene, danner den muskelkontraktioner i thorax og ekstremiteterne for at holde en konstant hovedposition. (via tr. Vestibulospinalis)

Nakkereflexen: prøver at holde kropspositionen stabil i forhold til hovedet. (via reticulospinalis og vestibulospinalis)

Fasiskreflex: hurtig ændring af muskeltension som svar på ændret positur.

Tonsikreflex: vedvarende muskletension for at beholde posituren.

PIVC (parietal insulære vestibulære cortex): indeholder neuroner fra labyrinten, øvre cervikale led og visulle signaler.

Indre og ydre hårceller

Der findes både ydre og indre hårceller. Det er de indre hårceller som står for at omsætte lyd til en nerveimpuls, mens de ydre hårceller forstærker lav lyd, så det bedre kan høres. Hvis man beskadiger nogle af hårcellerne vil man miste dele af hørelsen.

Sidst opdateret 19. maj 2023