Vitamin D er et vitamin der er vigtig for calciumhomeostase. Vitamin D øger optagelsen af calcium og phosphat i tarmene, og øger også til en vis grad reabsorptionen af calcium og phosphat i nyrerne. Herudover nedsætter den calciummængden i knoglerne. Netto øger vitamin D altså calcium i blodet.
Syntese
Vitamin D syntetiseres udfra cholesterol, hvor det omdannes til 7-dehydrocholesterol. UVB-stråler kan omdanne dette til Prævitamin D3, som ved hjælp af hudens temperatur kan omdannes til vitamin D3. Alternativt kan Prævitamin D3 også med UVB-stråler omdannes til lumisterol og tachysterol, der er biologisk inaktive.
Aktivering af vitamin D til 25-hydroxyvitamin D sker i leveren. Dette kan omdannes videre til 1,25-dihydroxyvitamin D i nyren. 1,25-dihydroxyvitamin D er den aktive form af vitamin D.
Virkning
1,25-dihydroxyvitamin D øger optagelsen af Ca2+ og HPO42- i tarmene. Herudover påvirker det også osteoblaster til at aktiverer præosteoklaster, så de bliver til osteoklaster. Dette fører til frigivelse af Ca2+ og HPO42- til blodbanen. Resultatet er altså en stigning i S-calcium og S-fosfat. I blodet kan disse bruges til knoglemineralisering, metaboliske funktioner og neuromuskulære funktioner. Det aktive vitamin D virker via en D-vitamin receptor (VDR).
Vitamin D har også nogle nonkalkæmiske effekter:
- Vitamin D kan påvirke pankreas til insulinsekretion.
- Vitamin D kan påvirke aktiverede B-lymfocytter og T-lymfocytter og dermed bidrage til immunmodulering.
- Vitamin D er vigtig for normal celledeling i prostata, colon, bryster og andre væv.Epidemiologiske studier har vist en sammenhæng mellem lavt vitamin D niveau og en lang række sygdomme:
- Engelsk syge
- Osteoporose
- Osteomalaci
- Osteoarthritis
- Pseudofrakturer
- Muskelsvaghed
Plasmakoncentrationen af 25OHD anvendes som indikator for vitamin D status.
| Plasma-25OHD | |
|---|---|
| < 12 nmol/l | Svær mangel (rakitis og osteomalaci kan forekomme) |
| 12-25 nmol/l | Mangel |
| 25-50 nmol/l | Insufficiens |
| > 50 nmol/l | Sufficient |
| 75-150 nmol/l | Optimalt niveau for osteoporose- og nyrepatienter |
| > ca. 200 nmol/l | Risiko for forgiftning |
Mangel på vitamin D
Årsager til mangel på vitamin D er:
- For lidt UVB lys (nordlig breddegrad, solforskrækkelse, mørk hud, mødre tilsløret)
- Kost (prænatal/postnatal eksponering, f.eks. for få fede fisk)
- Fedme
- Alder
- Genetik
Der er ikke indikation for rutinemæssigt at screene for D-vitaminstatus.
Anbefalinger for indtag
Ifølge NNR2013 er der følgende anbefalinger til indtag af vitamin D:
- Spædbørn (2 uger-2 år) og gravide: 10 µg per dag
- Børn og voksne (2-74 år): 10 µg per dag
- Ældre (≥ 75 år): 20 µg per dag
- Ældre (61-74 år – folk, der kommer lidt/sjældent ud): 20 µg per dagVitamin D kan også være udregnet i internationale enheder (IE/IU), hvor 0.025 µg svarer til 1 IU, dvs. 10 µg svarer til 400 IU.
Halvdelen af voksne danskere indtager < 3,4 µg D-vitamin om dagen. Halvdelen af børnene (4-9 år) indtager < 2,5 µg D-vitamin om dagen. Halvdelen af børnene (10-17 år) indtager < 2,4 µg D-vitamin om dagen.
Kostindhold af vitamin D
Kun få fødevarer i den danske kost indeholder nok D-vitamin til at have indflydelse på niveauet i kroppen:
- Levertran, sej: 500 µg/100 g
- Levertran, torsk: 250 µg/100 g
- Torskelever: 100 µg/100 g
- Laks: 30 µg/100 g
- Torskerogn (dåse): 11 µg/100 g
- Æggeblomme: 4 µg/100 g
- Makrel eller tun, dåse: 2,7-2,9 µg/100 g
Symptomer på mangel
Symptomer ved for lavt indtag er diffuse. Først ved langvarigt 25OHD
- Muskelsmerter (ofte lår, skulder, nakke)
- Kraftnedsættelse
- Muskelkramper
- Knoglesmerter (dybe, borende)
- Almen træthedHerudover kan der ses osteomalaci.
Forgiftning
Øvre niveauer for indtag er angivet nedenunder. Dette er det maksimale daglige kroniske indtag, for hvilket det vurderes at være usandsynligt at øge risikoen for skadelige effekter hos raske personer. Gælder ikke (nødvendigvis) for personer i medicinsk behandling for D-vitamin mangel.
- 25 µg per dag for børn op til 10 år
- 50 µg per dag for unge og voksne
Symptomerne på vitamin D forgiftning er hypercalciæmi dvs. kvalme, opkastninger, obstipation, mavesmerter, muskelsvaghed, knoglesmerter, dehydrering, konfusion, nedsat bevidsthed, koma samt calcifikation af blødt væv, primært nyrer, aorta, hjerte, lunger, og subkutant væv.
Dødelighed
Både for lavt og for højt S-25OHD niveau øger tilsyneladende mortaliteten((Durup et al, JCEM 2015)). Et S-25OHD i området 50-90 nmol/l er tilsyneladende det niveau der giver den laveste mortalitet. Herudover stiger dødeligheden mere ved for lavt indtag end ved for højt indtag.
Sidst opdateret 19. maj 2023